fredag den 29. april 2011

Tillykke til Kate & Wiliam

Så, er det dagen i dag hvor Kate siger ja, til sin prins og hele kongeriget.... og hvad der til hører...
Jeg håber at de 2 får en bedre skæbne end Williams forældre fik.

Jeg så disse skønne Tea bags i Liberty, London.
De er da søde til dagens Afternoon Tea....

torsdag den 28. april 2011

Endelig....

Endelig, kan jeg komme på nettet igen.... Hausfrau Dahl er ikke stoppet!!
Deutsche Telekom, syntes åbenbart ikke, at jeg skal være online...
Men nu langt om længe er jeg på, de kommer i morgen og så må jeg fortælle dem, at nu har vi døjet i snart et år, når det er godt i den ene ende af lejligheden, virker det ikke i den anden ende.... vi har snart fået en router sat op i hver værelse.... jeg må fortælle den person der kommer i morgen, at de må komme op med en bedre løsning....

lørdag den 23. april 2011

Fridage...

De sidste par fridage er gået med at re-indrette vores altan.....
Jeg har de sidste par gange, jeg har siddet ude på vores altan, siddet og fået nogle tanker om at indretningen på altanen godt kunne blive bedre.... så, fredag da Lars var hjemvendt fra Kina, fik jeg stille og roligt fortalt ham at han skulle i gang med at flytte om, han "elsker" når jeg får den slags ideer....
Indretningen er blevet super og vi føler at vi har fået et ekstra rum.
I dag er der så blevet købt forskellige krydderurter til den "nye" altan, det giver lige det sidste "touch" til hyggen på altanen....

mandag den 18. april 2011

Et år mere....

I dag kan jeg så, tilføje et år mere på mit CV....

I dag vågnede jeg op på min fødselsdag helt alene, Lars rejste til Kina i går, men inden Lars rejste, fik jeg min fødselsdagsgave.... Et plaster på såret, over at skulle være alene, havde min kære mand købt et par Chanel solbriller, som jeg havde spottet, da vi var i New York. Super flotte, så heldigvis var der sol her i Hamburg så, de kunne afprøves....
Min mor og Arne har forbarmet sig over mig og inviteret på middag i aften i Sæby, sammen med min søster og svoger.
Nu mangler der lige det sidste at pakke så, vender Gertrud og jeg næsen mod Danmark, selvfølgelig, iført mine nye solbriller....

søndag den 17. april 2011

Så, kom stolene endelig...

Endelig blev der ringet fra Riviera Maison....
Vi havde i januar måned bestilt 6 spisebordstole fra Riviera Maison. Så, regner man med, at de kan leveres ca. 14 dage efter bestilling, men nej, 12 ugers leveringstid.... det er meget lang tid, når man som jeg, ingen tålmodighed har. Jeg har det sådan, at når jeg har besluttet mig for noget, så skal det også værre nu...
Men jeg må sige at det var al ventetiden vær, stolene passer så godt til rummet og er skønne at sidde i.

fredag den 15. april 2011

Farvel....

En af mine udfordringer i dag var helt klart at skulle sige farvel til Emilie.....
Hun skulle i dag rejse 10 dage til Sri Lanka med ISH. De skal ned og hjælpe en skole som ISH, Hamburg støtter. De studerende skal hjælpe skolen med at male, undervisning, havearbejde, lege, o.s.v
Turen byder også på andet end kun arbejde, bl.a aften safari til Yala National park, besøg hos nogle af de mennesker der har fået Tsunami/ micro-lån til at få deres forretning op at stå, besøge Moonstone mine, Kosgoda skildpadde Hatchery, plante deres eget træ, og meget mere.
Helt klart en udfordring for Emilie, at komme ud at opleve  verden fra en anden side end det hun er vandt til at se. At nogle folk lever fra dag til dag og ikke ved hvad de skal leve af i morgen. Et er at se det på fjernsynet, noget andet er at opleve det på egen hånd....

Skøn morgen

Morgenturen i dag, var healing for sjælen.....

Stille, roligt, dejligt og lunt....  svanens stille og rolige morgentur langs Alster søen, giver ro, helt ind i sjælen....
Så, er man klar til fredagens udfordringer....

 

torsdag den 14. april 2011

Sko...

I London kom jeg liiiiiiige til at købe et par sko mere til min "samling"....
Et par flotte sko i lak. Skoen har en skøn støvet mandarin farve og hælen er mat guld. Lige et par "Mette" sko, måtte eje dem.... Kunne se mig komme gående i disse sko....
Lige inden London havde jeg købt garn i en støvet mandarin og minsandten om ikke de to farver matcher..... hvor heldig må man være...
Nu har jeg fået strikket en prøve i garnet og designet modellen, så det bliver endnu en cardigan ..... Surprise, nej vel....

tirsdag den 12. april 2011

London

I weekenden var jeg på "Tøsetur" i London. Emilie og jeg havde givet min mor og søster en tur til London i julegave. De havde aldrig været i London og da Emilie & jeg elsker London, syntes vi at det skulle de opleve.... Så, nu var weekenden endelig kommet, hvor vil skulle afsted. Min mor og søster skulle afsted fra Aalborg, over København og vi skulle kun fra Hamburg til Heathrow.
Vi havde en skøn weekend og London viste sig fra den fantastiske side og bød på 18- 21 grader. Alt var sprunget ud, selv bøgen stod i flot grøn sommerdragt....
Lørdag aften var vi i teateret og se musicalen "The Phantom of the Opera" som var fantastisk, som opsætning og især musikken....  (Vi købte "The Phantom of the Opera" på DVD)
Søndag kom vi forbi Cath Kidston, hvor jeg faldt over en "Shopping Trolly" som ikke ligner en "pensionist jaguar"....  den kan tage 10 kg, hjulene kan slås op. Dertil købe jeg en lille taske som passer til "Shopping Trolly" til at have pung, mobil, hunde goodies o.s.v.... så, nu er der ingen undskyldninger, for ikke at komme ud og shoppe.....


torsdag den 7. april 2011

Naturens kunstværk...

 Romanesco er naturens helt egen kunstværk.... Er det ikke nogle fantastiske mønster og former, man  bliver helt draget ind i cirkler i alle mulige størrelser..... et kunstværk uden lige. Jeg kunne næsten ikke nænne at spise det.....

onsdag den 6. april 2011

Strik

I dag har jeg fået strikket ærmerne, til en bluse som jeg er i gang med på strikkemaskinen. Blusen bliver meleret af 1 tråd uld og 3 forskellige silke tråde. Farverne er grålige toner med et enkel strejf af en guld nuance.
Jeg har nu fået afprøvet de huller, som er blevet boret i min strikke bordplade og de virker efter hensigten....
Nu mangler der bare nogle timers montering af blusen, som jeg gerne vil have med til London....

tirsdag den 5. april 2011

Prøvning...

Osse i år, har jeg fået æren af at sy en konfirmationskjole. Så, i dag var dagen, hvor konfirmandinden kom til Hamburg fra Aalborg, for at prøve en første udgave af kjolen. Dagens udgave er kun syet op i hvidt bomuldstof, hvor på, jeg kan tegne streger og skrive + og - på sømmene. Prøvningen i dag, var kun for at se om møntret og proportionerne passede. Der var kun lige nogle små justeringer, så mit grundarbejde har været i orden...
På fredag tager jeg til London, hvor jeg vil købe skøn silke stof til den endelige kjole....

mandag den 4. april 2011

Lagerverkauf....

I dag starter Hamburger Wollfabrik deres lagersalg af garn.
Det er første gang jeg prøver dette lagersalg og hold da op hvor var der meget garn!!! Lagersalget holdes i nogle andre lokaler, lige rundt om hjørnet, af hvor de til daglig har salg af garn. Der er garner i alle kvaliteter, bomuld, merino uld, silke, kashmir, mohair, viscose, blandinger af kvaliteter, strømpegarner og meget andet....  mange af garner er nedsat med 50%. Man bliver fristet, jeg mangler jo ikke garn, men jeg købte alligevel lidt af de forskellige kvaliteter.
De åbnede dørene kl. 9.30 og jeg var der 9.45 og der var allerede mange mennesker der stod og rykkede i garner...
Som det ses på billedet er der fyldt op med garner i store kasser og der hænger strikkeprøver af garnerne, så man kan mærke kvaliteten når den er op strikket.
Lagersalget varer hele ugen fra 9.30 til 18.00 også lørdag, så, hvad med en lørdags udflugt til Lagerverkauf i Hamburg.

søndag den 3. april 2011

Det var så, den weekend...

Så, er endnu en weekend gået..... Her i Hamburg var lørdag en sommerdag med 22 gr. Det var ikke helt til at tro, at man ikke skulle have sin jakke på. Folk gik i shorts og korte ærmer (aahh, det var nok lige tidligt nok, eller....) Vi kørte en tur til Hafen City og fik en dejlig frokost på Carl`s, en hyggelig bistro i fransk stil, hvor vi sad ude i det dejlige vejr. Jeg sad med ryggen til solen, så jeg blev lige forbrændt i nakken!!! Lørdagens aften tur kunne vi gå med jakken åben, der var en helt sydlands stemning, folk sad stadig ude kl. 22.00 langs Alster søen og nød den lune aften....
I dag søndag, vågende man så brat op til forårsvejr igen, med 15 gr. og lidt regn ind imellem. Men meget er nu sprunget ud og se lige billedet af kirsebærtræerne som er sprunget ud, et flot syn....

fredag den 1. april 2011

Fødselsdag....

Min kære mand fylder i dag 45 år og det er ikke engang aprilsnar.....
Selvfølgelig skinner solen på sådan en dag, fra en næsten skyfri himmel og viser sit gode forårshumør. For april, det er vel, virkelig en forårs måned....
De sidste år har vi ikke kunnet fejre Lars, da han jo har boet i udlandet, så hans fødselsdag har været fejret på langdistance og det er jo lidt svært. Så, Hausfrau Dahl, har været meget tidligt oppe her til morgen, for at lave div. lækkerier til fødselaren....
I aften ankommer Lars`s far og veninde Alice, som så vil fejre ham med os.... En hyggelig weekend i familiens tegn står for døren.
PS: Der er godt nok "Knit Night" hos Mylys i aften, men det kan jeg hvis ikke, tillade mig, at tage til.....