fredag den 19. august 2011

Kursus

Hausfrau Dahl har været lidt stille i den her uge, det skyldes at jeg har haft besøg af min Mor og Arne.
De ankom mandag eftermiddag og er taget tilbage til Danmark her i formiddags. Vi stor hygget Os med forskellige "små" projekter såsom - ophængning af en 3.40 m. lang hylde i mit påklædnings værelse, fået lavet huller i mit bord til strikkemaskinen, opsætning af en nøglebox i kælderen til en ekstra nøgle, hvis vi smækker os ude og hængt et stort vægur op på Emilies værelse. Ind imellem har vi også haft tid til udflugter rundt om i Hamburg vi har bl.a. besøgt  Neuengamme KZ lejren, som Arne gerne vi se, der fik han lov at bruge nogle timer mens min Mor, Gertrud og jeg tog til den nærmeste by Bergedorf og studerede den for div. butikker - vi kan ikke lige klare at se, de rædsler som KZ lejren kunne byde på....
I dag har jeg så brugt tiden på at pakke næsten alt mit maskinstrikke udstyr sammen og hvor har man da meget udstyr og man kan selvfølgelig ikke undvære noget af det... Søndag skal jeg på kursus ved Dorthe Merete Lykke Jensen på Skals . Det er lidt underligt, at skal være kursist på min tidligere arbejdsplads - men det bliver skønt og dejligt, en hel uge sammen med min strikkemaskine, hvor jeg ikke skal tænke på andet end at strikke og afprøve nye teknikker....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar