torsdag den 10. marts 2011

Lækkerier....

Hjemme igen efter nogle dejlige dage i Aalborg med hyggeligt samvær, god mad og en masse snak. Ang. god mad, foregik vores "pigeaften" på Restaurant Fusion i Aalborg. Det var super lækkert mad og kan varmt anbefales hvis man kommer en smut forbi Aalborg. Ligeledes havde jeg "lidt" garn med hjem i bilen. Jeg havde bestilt Højlands Lammeuld fra Garnudsalg.dk som var blevet leveret hos min mor. Det garn har jeg sat frem, også det fra tidligere bestillinger, for at danne mig et overblik over alle de dejlige farver jeg har fået købt mig. Ligeledes har jeg taget min nye trendcoat, bukser og sko frem, for at blive inspireret til at strikke nogle bluser, cardigan og tilbehør til det nye forårslook. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu, men det ligger og ulmer.....

Linket til garnudsalg.dk er under Skønne websteder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar