lørdag den 30. juli 2011

Hvor er mine knapper??

Lige før ferien fik jeg strikket en - ja, I kan ikke tro det.... en cardigan.... I går skulle så være dagen hvor jeg skulle montere og gøre den klar til brug. Jeg havde slæbt det hele med ind i stuen hvor Emilie og jeg skulle se en film samtidig med at vi lavede håndarbejde.... Jeg havde ligeledes købt nogle knapper som passede til cardiganen i Alsterhaus som var puttet i en lille hvid papirpose som jeg havde lagt på sofabordet og så i dag hvor jeg skulle gøre den sidste indsats, med at strikke forkanter skulle jeg lige tjekke størrelsen på knapperne - men posen var VÆK!!! Jeg ledte og ledte og til sidst spurgte jeg min kære mand - jamen, den "slikpose" havde han da smidt VÆK!!!
Han havde set indholdet i posen som små lakridser og troede det var nogle lakridser som vi ikke kunne lide....  så, nu bliver denne cardigan også med gamle forskellige knapper som de tidligere....

torsdag den 28. juli 2011

Hygge

Emilie og jeg har i dag været hos Mylys,  hvor vi har hygget os med lidt håndarbejde....
Emilie brodere på et stykke Cath Kidston stof hvor hun syer stikkesting i blomster mønsteret.
Vi har nu i et par dage hygget os, med at lave håndarbejde og nok især mig, nyder at Emilie har fået gang i broderiet igen....

onsdag den 27. juli 2011

Velvære...

Lige nu føler jeg velvære....
Efter først 1 times massage og lymfedrænage til knæet, efter fuldt af 1 times ryg massage med hot roles, føler jeg mig fuldstændig afslappet og dermed er der ikke meget der kan få mig op i det "røde" felt i dag... skønt!!

tirsdag den 26. juli 2011

Hverdag igen...

Ferien er nu slut for vores vedkommende og hverdagen er så småt ved at indfinde sig....
Det har været en dejlig ferie som har budt på lidt af hvert, afslapning, familie hygge, dejlig mad, varme, regn, lyn og torden, hoste, hold i lænden, strik, garn, sko, krimier, gåture, vin, tennis og meget mere.... dermed er vores konto med afslapning nu fyldt godt op og vi er friske til at starte hverdagen igen med hvad, dertil hører....

I Merano fandt jeg lige disse skønne ballerina sko i camel og marine blå, dem kunne jeg ikke stå for....

lørdag den 9. juli 2011

Merano

I formiddags ankom vi til Merano i Italien. Vi kørte fra Hamburg i går aftes kl. 23.30 og nåede frem kl. 9.45 i formiddags. Lars var sej og kørte stort set igennem hele natten, med kun nogle få pauser. Vi andre sov næsten hele vejen, der var ikke meget underholdning at hente fra Os....
Det er dejligt at være tilbage for 13. gang.... "Villa Tivoli" er simpelthen en PERLE for Os. Men her er  varmt, skulle jeg hilse og sige, 33 grader!!! Billedet er taget her til aften fra vores altan og som man kan se, er der kommet lidt skyer, men som jeg sidder og skriver dette, er skyerne næsten væk, så et lille håb om en hurtig regnskylle til at rense luften, får vi ikke....

fredag den 8. juli 2011

Sommerforkølelse

De sidste par dage har en sommerforkølelse taget ophold i min krop, øv, øv.....
Turen hjem fra Aalborg til Hamburg i går, blev meget lang for mig og der måtte flere pauser til end jeg plejer at have...
I dag har jeg været flittig bruger af de 3 ingredienser som billedet viser og ikke nok med en forkølelse har jeg fået et hold i lænden og jeg tror det er kommet af de meget kraftige nys jeg har....
I dag skulle ellers være dagen hvor jeg skulle nå det sidste ting inden afrejsen til Italien i aften. Men meget lidt af det på min liste er nået og helt mærkelig i hovedet er jeg, over ikke at have en frisk pose stående klar, med et nyt håndstrikketøj til alle de dage jeg skal være væk, gør mig frustreret....
Nå, men der er nogle timer endnu til at vi kører - jeg vil nå det....

tirsdag den 5. juli 2011

Danmark


I dag går turen til Danmark. Emilie, Gertrud og jeg tager lige en tur til Aalborg. Vi har de sidste dage holdt noget sjov med, om vi bliver "lukket" ind i Danmark. Jeg har læst at i dag, vil man starte "grænsekontrollen" op igen, men vi må se om vi slipper igennem....
I Aalborg, skal vi klippes, for bare at se nogelunde ud til ferien, vi skal mødes med familien, jeg skal mødes med "pigerne" i aften til lidt hygge (altså, dem, der ikke er taget på ferie endnu, og vi er 3 tilbage, ud af 7), vi skal hente Emilie`s veninde Louise, så hun kan komme med os til "Villa Tivoli" i Italien på fredag.
Vi glæder os til 3 dejlige dage i Danmark med familie og venner - men nu må vi se, om vi kommer så langt eller vi bliver bedt om at vende om....

fredag den 1. juli 2011

1 år!!!

I dag 1. juli, har jeg officielt boet i Hamburg i et år!!!
Et år er gået, er det til at forstå?? (nu, lyder jeg snart som en gammel kone...) Tiden er altså fløjen af sted, det er gået hurtig (på nær den måned jeg tilbragte i Neustadt, hvor jeg fik et nyt knæ, den måned stod stille) På vores morgentur i dag gik vi til Winterhude, hvor jeg skulle købe en bluse, som skal bruges til et "Gardenparty" i Århus i morgen. Vi gik hjemme fra så vi kunne være der kl. 10.00 når butikken åbnede, da vi nåede frem så jeg at butikken først åbner kl. 11.00!!!
Ærgeligt, så måtte vi gå lidt rundt og osse... og der fandt vi lige en plads i solen på cafe, TH2. Der delte Gertrud og jeg hjemmelavede scones med marmelade og en cappuccino. Da kl. nærmede sig 11.00 gik vi tilbage til butikken og ventede og ventede, da kl. blev 11.25 var min tålmodighed opbrugt  og vi gik hjem...  Da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at der ligger en tilsvarende butik i St. George, så gik turen til St. George - jeg fik prøvet blusen som var super fin. Så, langt om længe kom tøjet til "Gardenparty" i morgen på plads...