lørdag den 31. december 2011
Årets sidste par sko...
Julen er nu vel overstået og jeg har fået mange lækre ting og sager. Jeg har fået nogle skønne lingeri sæt fra Elle Macpherson, lækkert fritidstøj fra Stella Mccartney Adidas og Mega Musselmalet tallerkner til samlingen - ene skønne sager som lå under træet til mig... Meeeeen, der manglede lige prikken over i`et, SKO
3. og 4. juledag havde vi besøg af nogle venner, Hanne & Ole og det kunne jo ikke undgås, at vi lige kom på en lille shoppingtur... og der i en skobutik i Winterhude, stod dette ene par Chie Mihara sko i str. 37 i marine blå og ventede på mig - og de var oven i købet sat ned til 129€, ja der følte jeg mig heldig.... årets sidste par sko...
(i går fik jeg syet en nederdel der passer i farven til bindebåndet på skoen... så, mangler der lige en cardigan... den kommer til næste år...)
Med disse sko ønsker Hausfrau Dahl Jer alle et godt og lykkebringende 2012
lørdag den 24. december 2011
24. Kalenderlåge...
I den 24. kalenderlåge er der endelig blevet jul... og finalen er nu nået. Roen er snart ved at sænke sig over de forskellige hjem verden over.
Mine tanker går til Ghana, hvor Emilie skal fejre juleaften...
Med denne sidste kalenderlåge vil Hausfrau Dahl ønske alle en smuk og hyggelig jul i familiens samvær.
Frohe Weihnacht
fredag den 23. december 2011
23. Kalenderlåge...
I den 23. kalenderlåge er der en lidt "rustik" aftensmad...
Efter en lang og dejlig dag "hjemme" i Aalborg, hvor der skulle købes de sidste gaver og et møde med et genoptage venskab, var det ikke lige det store måltid, vi havde lyst til, da vi ramte blokhus. Men lidt pølse, ost, ristede brød og valnøddethe, hyggeligt....
Nu er der faldet ro over Os - der er ikke mere vi mangler, til den store "finale" i morgen aften og vi flader total ud, foran noget dansk fredags tv....
God lillejuleaften
torsdag den 22. december 2011
22. Kalenderlåge...
I den 22. kalenderlåge er der "på farten strik"...
I dag kører vi til Danmark på juleferie og vi er næsten klar...
I længere tid har jeg haft 200 g Hand Maiden, Camel Spin 70% silk og 30% camel uld i farven Pewter, til hænge på mit dør håndtag indtil mit arbejdesværelse. I sommers var jeg forbi Fandango i Århus som forhandler dette pragtfulde garn. Jeg har ikke rigtig vist, hvad der skulle komme ud af dette super lækre luksus garn - men så i går aftes slå det mig, at jeg skulle strikke et bindesjal... Min håndstrikke kurv er nemlig tom og jeg kunne jo ikke tage på juleferie uden et strikketøj!! Nu er der så kommet gang i pindene igen, et "Slowknitting" projekt på pinde 3.5 i ene retriller, hvor jeg starter foroven og tilsætter flere og flere masker. Garnet er håndfarvet, så der kommer et skønt farvespil i strikken. Der er en lidt langsommelig proces, men det er et strikketøj, hvor man kan snakke en masse samtidig og sådan skal det jo være til juledagene...
onsdag den 21. december 2011
21. Kalenderlåge...
I den 21. kalenderlåge er der en af mine julegaver som jeg fik af Emilie...
Emilie gav mig denne bog "Icons of Fashion The 20th century". Bogen giver et overblik over modeverden i det tyvende århundrede. Fra Coco Chanel, Christian Dior, til Kenzo og Versace, fra grunge til haute couture. Bogen er opdelt i sektioner efter designere, modeller, kritikere og mode fotografer. Bogen ser meget spændende ud og jeg glæder mig til at dykke ned i de mange fortællinger om div. designer, stilarter o.s.v.
tirsdag den 20. december 2011
20. Kalenderlåge...
I den 20. kalenderlåge er der "the Holiday"
Nu nærmer juledagene sig med hastige skridt og det er måske ikke alle dagene, hvor man skal sidde til bords, sammen med familien og spise...
En hyggelig film i DVD`en - det kunne "the Holiday" være et bud på, en hyggefilm som bl.a. foregår i juledagene med Jude Law, Cameron Diaz, Kate Windslet og Jack Black. Filmen handler om parforhold og ikke parforhold, ensomhed og ikke mindst kærlighed....
Det er ikke en film som der skal tænkes meget over, man får det hele serveret, men en film, som kan ses mens sneen daler stille ned uden for og man har fået sat sig i sofaen med sine kære, med en dejlig lun strikket plaid over sig, måske ild i pejsen og lidt knas på bordet...
Det kunne være et bud på en hyggelig juledag....
mandag den 19. december 2011
19. Kalenderlåge...
I den 19. Kalenderlåge er der strikkede handsker..
De sidste gaver er nu ved at blive lavet færdige og disse strikkede halv handsker er strikket i lysegrå 100% Alpaca garn, med et langt stykke rib og dekoreret med pudderfarvet pels og vintage knapper...
Halv handskerne er gode til når der shoppes - for vi kvinder kan jo ikke kun shoppe med øjnene, vi skal kunne føle og gramse på produkterne, derfor er halv handskerne gode, fordi fingerne er frie. Ligeledes er de også gode til når mobiltlf. ringer eller der lige skal sendes en besked, så skal man ikke først til at tage handskerne af og dermed en risiko for at man mister den ene handske...
Håber nu bare at modtageren bliver glade for disse halv handsker....
søndag den 18. december 2011
18. Kalenderlåge...
I den 18. kalenderlåge er der den traditionelle advent komsammen hos vores nabo. De invitere hvert år til advents komsammen for hele opgangen og der boer altså pænt mange i vores opgang, der er på 5 etager...
Sidste år var første gang vi var inviteret med og vi havde kun boet her i et halvt år - så det var meget hyggeligt, at lige få sat ansigter og navne på hvem, der boede hvilken etage...
Der bliver serveret traditionel nordtysk julemad - grønlangkål med pølser og masser af sennep - Lars og jeg måtte så skuffe dem lidt ved at fortælle, at vi også får grønlangkål i Danmark.
Vi glæder os til en meget hyggelig aften sammen med alle naboerne...
lørdag den 17. december 2011
17. Kalenderlåge...
I den 17. kalenderlåge er der 90 års fødselsdag...
Min moster Edel fylder i dag 90 år!!! Det er da stort, tænkt sig at fylde 90 år...
På billedet ses min moster Edel i den blomstret kjole, min moster Kamma og siddende min mor, billedet er taget til min mors komfirmation. Min mor er en efternøler - hendes søster Edel var 15 og hendes søster Kamma var 14 år, da min mor kom til verden...
Kære moster Edel, et STORT tillykke med de 90 år...
fredag den 16. december 2011
16. Kalenderlåge...
I den 16. kalenderlåge er der "Afsked"!!!!
Jeg er lige kommet hjem fra lufthavnen hvor jeg har taget afsked med Emilie og hendes klassekammerater. Lige nu føles det som om, der er meget lang tid til, vi i kalenderen skriver d. 3. jan. 2012 hvor jeg kan med glæde og store forventninger om hvad Emilie har oplevet, hente hende i lufthavnen igen... De er 10 studerende og 3 ledere, lederne har selv boet i Ghana i en årrække og kender landet og de steder de skal besøge og det er meget betryggende for os forældre....
Selv om det er lidt hårdt og underligt at skulle undvære Emilie i jul og nytår - så, glæder jeg mig også på hendes vegne, over de store oplevelser der venter hende....
torsdag den 15. december 2011
15. Kalenderlåge...
I den 15. kalenderlåge er der forkælelse...
Efter en måneds sygdom og god fed julemad i går aftes, trænger min hud til lidt forkælelse. Det vil jeg gøre i aften med denne "Deep cleansing clay masque" fra Aveda. Masken som er lavet af Avedas unikke aromatiske blanding af ler, absorbere overskydende olie og trækker urenheder ud af huden, fugter og toner. Masken efterlader huden blød og lækker og man føler sig som født på ny....
onsdag den 14. december 2011
14. Kalenderlåge...
I den 14. kalenderlåge er der "juleaften"...
I aften holder vi juleaften for Emilie, så dagen er gået med at stege ænder, koge kartofler, lave ris a la mande og handle ind til div. lækkerier og hele huset dufter så dejligt af julemad. Jeg er heldig med at mormor er ankommet, til at tilberede julemiddagen, for så ved vi at maden bliver god og som den plejer!!! og der ikke sniger sig noget nymodens mad ind, som der nok ville have gjort, hvis jeg skulle stå for julemiddagen....
Julegaverne ligger nu klar i deres fineste puds - det bliver så hyggeligt og jeg behøves hvis ikke at skrive at jeg glæder mig til denne aften som skal tilbringes med mormor & Arne, min mand og ikke mindst glæder jeg mig til, at nyde min datter, som meget snart forlader mig i hele 3 uger - nå, det vil jeg ikke tænke på i aften, for i aften skal der NYDES....
tirsdag den 13. december 2011
13. Kalenderlåge...
I den 13. kalenderlåge befinder Lucia eller Christkindlein - Lucias tyske rødder....
Lucia betyder "den lysende" på latin og er navnet på en ung pige, der døde som martyr den 13. december år 304.
Luciafiguren, er den unge kvinde, som er klædt i hvide gevandter og bærer lys, er inspireret af den tyske Christkindlein. Hun gik i sin lange lyse kjole med en krans af lys i håret fra hus til hus og delte godter ud. Dette foregik den 24. eller 25. december og det er efter al sandsynlighed her, at oprindelsen til den svenske Lucia skal findes. Ligheden er til at få øje på - lang lys kjole og en lyskrans i håret...
Christkindlein blev ledsaget af en djævlelignende figur, Hans Trapp, der havde til opgave at straffe eller ihvertfald true og forskrække de uartige børn med sit ris....
Danskerne har først taget traditionen til sig i nyere tid og vi kender Lucia bedst fra skolerne hvor - Luciabruden går foran en hel procession af piger i lange lyse kjoler og holder et enkelt lys i hånden samtidig med at de synger....
mandag den 12. december 2011
søndag den 11. december 2011
11. Kalenderlåge...
I den 11. kalenderlåge er der en dansende ballerina...
Det sødeste papirklip lavet af karton, kageflakon, peler og silkebånd. Jeg elsker det hvide papirklip, som jeg har pyntet et bart opstammet oliventræ med og zink krukken har fået et låg af pudemos...
Det står så yndig og lyser op, her i den mørketid
lørdag den 10. december 2011
10. Kalenderlåge...
I den 10. kalenderlåge er der en gaveide....
Skikken med at give gaver til familiens medlemmer begyndte for ca. 180 år siden. Gaverne var som regel små spiselige lækkerier som blev hængt på juletræet. Det var på den tid, sjældent man fik godter, så derfor var julen noget som både børn og voksne glædede sig til. Siden hen blev gaverne større og blev pakket sirligt ind i papir og bånd for derefter at blive lagt under juletræet. Hvert familie medlem fik som regel 1-2 gaver og indholdet var af praktisk karakter såsom vinterfrakke, fine strømper, en pibe, et hårbånd eller et uldent tørklæde...
Fat strikkepindene eller sæt dig til strikkemaskinen og strik en rundt tørklæde...
Dette tørklæde måler 32 x 200 cm. og kan nå 3 gange rundt om halsen. Du kan bruge alt slags garn som er blødt og lækkert at have mod huden...
Der er noget særligt over, at give en gave, der er lagt masser af kærlighed i, til modtageren...
fredag den 9. december 2011
9. Kalenderlåge...
I den 9. kalenderlåge er der "Italienske småkager"...
Her hos os er det ikke vanillekranse, finskbrød, pebernødder eller brunkager - hos os er der Italienske småkager, ikke dem man får serveret til en Caffe Latte på Cafeèr, men de rigtige gode hjemmelavet med masser af nødder og chokolade... Jeg har bagt dem i rigtig mange år, hele året rundt - men her i Hamburg har de haft en pause til fordel for Cookie, som også er gode - men der er nu ikke noget der slår disse Italiensk småkager...
3 stk. æg
250g. rørsukker
korn fra en vanillestang
250g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
250g. hasselnødder
200g chokolade 70%-85%
Fordel dejen i to aflange stænger.
Bag dem i en forvarmet ovn v/170 grader i 20 min.
Tag stængerne ud af ovn, afkøl dem let og skær dem i skiver på ca. 1.5 cm.
Vend skiverne med skærefladen opad og sæt dem i ovnen igen.
Bag kagerne yderligere 10-15 min. til de er sprøde og let gyldne.
Afkøles på en bagerist.
torsdag den 8. december 2011
8. Kalenderlåge...
I den 8. kalenderlåge er der disse SKØNNE, SKØNNE Franske Anemoner....
Franske Anemoner er en af mine absolutte ynglings blomster - så fine og sarte også alligevel så struttene og rank...
Jeg nyder de Franske Anemoner i fulde drag, når de i vaserne står...
onsdag den 7. december 2011
7. Kalenderlåge...
I den 7. kalenderlåge er der nostalgiske Til & Fra kort...
Kender I det - at lige før man skal ud af døren med alle pakkerne eller skal lægge gaverne under juletræet, så har man glemt at sætte Til & Fra kort på en eller to af pakkerne.... eller man ikke har fået købt nok Til & Fra kort!!!
I år er jeg lidt på forkant med den eller disse situationer - jeg har nu fået lavet en pæn stak Til & Fra kort...
Jeg har brugt manilla mærker, gamle billeder, papir, computer, kopimaskine og limstift.
Jeg har taget kopier af gamle familie billeder, men det kunne ligeså godt være en flot håndskrevet tekst, et billede man har af den der skal modtage gaven, et glansbillede, eller, eller - der er masser af muligheder, brug hvad der er inden for rækkevidde....
Gaven får lige det sidste "touch" med et smukt Til & Fra kort...
tirsdag den 6. december 2011
6. Kalenderlåge...
I den 6. kalenderlåge er der "Iskrystaller" à la Snedroningen...
I dag har jeg tegnet og kopieret denne "iskrystal" Jeg har foreløbig klippet 30 stk. ud og mangler fortsat en del. Jeg har sat dem på nogle af vores vinduer så det skal ligne rimfrost... I "Iskrystallerne" kan man enten sætte en sytråd i, så de kan hænges på juletræet, en gren eller i vinduet - eller man kan sætte som jeg har gjort - en photo double-face på bagsiden og derefter sætte "Iskrystallerne" direkte på vinduet, spejl eller sætte dem på et farvet kort...
mandag den 5. december 2011
5. Kalenderlåge...
Den 5. kalenderlåge gemte på Lakrids by Johan Bülow, "Christmas 2011", uhmmmm....
Julen 2011 byder på fortryllende lakridskugler med et tvist af hindbær og tryllestøv fra Johan Bülow, et sikkert julehit her hos os... Her i Hamburg forhandles Lakrids by Johan Bülow efterhånden mange steder, og det er ikke så dårlig, når jeg lige skal have styret min lakrids lyst....
søndag den 4. december 2011
4. Kalenderlåge...
Den 4. kalenderlåge gemte på kassen med div. julepynt fra alle de forgangne julehøjtider, som vi har haft i vores voksneliv... (der er også en julekasse der virkelig er fortid, der ikke er kommet med her til Hamburg, men står til opmagasinering i Aalborg)
Men hvor er det nostalgisk at åbne julekasserne, der har været gemt væk i næsten et år - alle disse minder der vælter frem...
I år skal jeg være i god tid med at hygge op - for i år skal vi jo allerede holde den første juleaften d. 14. december med Emilie, da hun rejser til Ghana d. 16.december...
Hvert år vælter der en særlig fornemmelse frem, en sød forventning om gode dufte og smage, hyggelige sammenkomster med venner og familie - om varme hyggelige pyntede stuer med masser af levende lys...
lørdag den 3. december 2011
3. Kalenderlåge...
I min 3. kalenderlåge fandt jeg disse dejlige varme UGG boots... Ydersiden af støvlerne er i ruskind, inderside og undersål er i lammeuld.... ubeskrivelige skønne at have på fødderne...
Jeg vil bruge dem til at gå rundt i her hjemme, så jeg kan holde mine små fusser varme. Støvlerne går op omkring ankelen og dermed holdes de også varme... Støvlerne har ligeledes en blød gummisål og dermed står man fast og ikke glider ikke rundt på trægulvene og dem har jeg i hele lejligheden.
fredag den 2. december 2011
2. Kalenderlåge...
I min 2. kalenderlåge var der 2 stk. film som Emilie og jeg skal se i aften...
"Just go with it" med Jennifer Aniston og Adam Sandler, har vi nu set en gang - da vi var i New York så vi filmen i biografen på Time Sqaure, en kæmpe stor biograf i 6 etager!! Filmen er en rigtig "tøsefilm" hvor man får et billig grin.
Filmen "Larry Crowne" er valgt udfra at Emilie og jeg godt kan lide Tom Hanks og så spiller han i denne film sammen Julia Roberts - som nok ikke gør filmen ringere... nu må vi se, jeg glæder mig til at se den...
torsdag den 1. december 2011
1. Kalenderlåge...
I min 1. kalenderlåge fandt jeg disse "hestepiller" af antibiotika og en mere "kras" næsespray (end den jeg har brugt i 2 uger, uden held...) liiiiige hvad jeg ønskede mig - for nu vil jeg gerne være RASK!!
Lægen sagde - 10 dage med antibiotika og 1 måned med næsespray 2 x dagen....
onsdag den 30. november 2011
Sidste dag i november...
Den sidste dag i november, så er den måned også væk!! Dagen i dag, er blevet brugt til at lægge sidste hånd på den sennepsfarvet vest. Trods at jeg stadig er syg, har jeg trods alt fået taget mig sammen til at sy, hele 7 knapper i vesten, så den kunne blive færdig. Vesten har meget dybe ærmegab, så nu er der håb for mine skjorter med pufærmer, at de kan blive luftet, fra tid til anden. De er ikke blevet brugt så meget, fordi kun at have en skjorte på, er lige koldt nok for mig og tager jeg en cardigan over - ja, så kan man jo ikke se de fine ærmer. Så, nu håber jeg at have fundet en løsning på mit problem med denne vest. Knapperne er af flettet skind, men noget finere i det, end de grønne flettede knapper jeg viste ved tidligere indlæg. Nu glæder jeg mig til at blive rask, så at jeg kan få vesten i brug...
Jeg har nu fået mig taget sammen, til at få en tid ved lægen, så i morgen tidlig 9.30 må jeg se hvad lægen siger til mine bihuler, ører og hoste, - og jeg ved, at jeg skulle have været ved lægen for lang tid siden, men man tror jo altid, at alting bliver bedre i morgen....
mandag den 28. november 2011
Knapper
I torsdags da Anja og jeg var på shopping, var vi lige omkring Alsterhaus håndarbejdsafdeling. Jeg skulle lige finde knapper til den sennepsfarvet vest som jeg er i gang med.... men så faldt jeg også lige over denne skønne grønne farve i den samme kvalitet fra Rowan - 75% uld og 25% alpaca og nu hvor jeg var igang med at lede efter knapper, kunne jeg jo lige så godt finde nogle til det grønne garn. Jeg fandt disse rustikke flettede knapper i læder og farven kan hvis ikke rammes bedre...
søndag den 27. november 2011
Advent
1. søndag i advent 2011... En hyggelig tid vi nu går i møde, med masser af levende lys, indendørs hygge og forhåbentlig dejligt samvær med familien.... Ikke nok med at vi i dag begynder nedtællingen til juleaften, vi begynder også nedtællingen til at Emilie rejser til Ghana d. 16. dec. – første jul uden vores datter...
I år har jeg købt adventskransen færdiglavet... Min lokale blomsterbutik "Himmel und Erde" har igen i år lavet en fantastisk juleudstilling. Ud fra alle de skønne ting de har lavet, faldt jeg pladask for denne adventskrans, lavet af draperet stof som derefter er dyppet i voks og ligner dermed noget der er hugget ud af et isbjerg. Et enkelt sted på kransen har de lagt pudemos som er dekoreret med lidt grene, et blad belagt med guld, 2 stk. juleroser som står i vand og dermed kan skiftes når de visner og et par gamlerosa bær. Jeg har glædet mig meget, til at der i dag, skulle tændes et lys...
fredag den 25. november 2011
Begavet...
Sidste fredag havde jeg besøg af en fra Netmaskerne, Lene og hendes veninde Pernille. De var lige nogle dag i Hamburg og havde tid til at aflægge mig et besøg. De var inviteret til brunch og derefter skulle de vises lidt rundt, til et par garnsteder...
Af Lene og Pernille fik jeg "Annes julekalender" en gastronomisk julekalender hvor der tælles ned, med en opskrift til hver af de 24 december dage. En meget sød idè og bogen kommer helt sikkert i brug i december...
Onsdag aften ankom min veninde Anja fra Aalborg. Anja havde taget et par dage ud af kalenderen, for at tilbringe tiden sammen med mig.... Så, i går morges startede vi dagen med lidt brunch, derefter gik turen ind til byen, hvor div. butikker og julemarkeder blev endevendt... En rigtig hyggelig dag, i dejligt selskab, gik desværre alt for hurtig.... men håber der kommer flere af sådan nogle dage med tiden...
Jeg føler mig heldig, for Anja havde en gave med til mig - et fad lavet af Susan Liebe - "Lidt mere Sushi" Skønt, så behøver jeg ikke at servere sushi i plastikbakkerne mere.....
www.liebeshop.dk
onsdag den 23. november 2011
Nyt projekt
I går nåede jeg at strikke ribkanterne til for -og bagstykket på mit nye projekt. I dag er for -og bagstykket blevet strikket på maskine og jeg har fået håndstrikket den ene ribkant langs ærmegabet 192 m. Jeg har lige samlet masker op til den anden ribkant i den anden side. Så, mangler der kun 2 forkanter og en halskant.... og så skal der lige findes 7 knapper...
I aften kommer min veninde Anja fra Aalborg på besøg - hun er faktisk lige nu på vej, jeg venter hendes ankomst om et par timer. Vi har hele dagen i morgen + aften til at hygge, snakke og shoppe, bare Os to. Jeg glæder mig til dagen i morgen.... ( så, jeg når nok ikke så meget mere på projektet, de næste par dage...)
tirsdag den 22. november 2011
I bedring...
Nej, det er en sej bakterie, jeg har fået fat i.... Hele dagen i går lå jeg underdrejet og havde kun lige kræfter til at sove og læse lidt....
Men i dag er jeg oppe gående og har fået lavet en lille smule og dermed også i bedring....
I weekenden hvor vi havde besøg af min søster Ulla og svoger Carsten, skulle vi jo lige ind til byen og kigge lidt. Jeg var så heldig at Carsten havde tabt en knap i hans frakke og derfor skulle vi lige omkring Alsterhaus og se om vi kunne finde en knap, noglelunde som de andre han havde i frakken. Der så jeg så, at Alsterhaus havde fået Rowan Yarn - jamen det var jo fantastisk!!! Jeg forelskede mig selvfølgelig lige på stedet i Rowans nye garn "Creative focus Worsted", 75% uld og 25% alpaca i en skøn mørk senneps farve.... og købte også lige 2 nye hæfter "Nordic Tweed" og "Evolution"
Jeg har nu fået lavet strikkeprøver både i rib og glatstrik. Ribkanterne strikker jeg i hånden og for -og bagstykkerne strikker jeg på grovstrikkeren. Jeg har ribapparat til grovstrikkeren, men jeg har ingen håndstrik for tiden, så jeg vil så gerne, strikke lidt i hånden....
torsdag den 17. november 2011
Pelsvest
Så, gik den ikke længere, jeg kan ikke klare, ikke at lave noget... om torsdagen har vi rengøringshjælp i 5 timer og så kan "Hausfrauen" jo ikke ligge i sengen og flyde....
Jeg lukkede mig derfor inde i mit arbejdsværelse og der fik øje på en brun klippet kanin pelsplade som jeg købte i Læderiet for 14 dage siden. Pelspladen var tiltænkt som en vest - jeg lå ikke lige inde med et mønster på en sådan en vest som jeg havde i hovedet, så måtte jeg igang med at konstruere...
Pelsvesten er nu syet sammen men er ikke helt færdig endnu, der mangler lige den sidste touch...
Pelsvesten, har fået det udtryk som jeg havde forestilt mig, kræfterne er nu brugt op, for i dag, så det sidste touch må vente til næste uge, for i morgen venter jeg gæster fra Danmark....
tirsdag den 15. november 2011
På langs...
I disse dage ligger jeg på langs - det er ikke fordi jeg har travlt, men fordi min krop har budt influenza indenfor... så, derfor er det lidt sløvt med indlæg....
Nu ved jeg da, hvor al min træthed i sidste uge, stammede fra!! Jeg er træt af denne tilstand og skuffet over at min krop har budt denne bakteriebefængt gæst velkommen - jeg har ikke tålmodighed til bare at ligge her, når jeg har så mange projekter som venter... men lige nu er der ikke andet end at gøre, end at give efter og ligge sig på langs...
fredag den 11. november 2011
Endnu en...
En cardigan, som jeg er så øvet i at strikke - har denne gang taget en del tid...
Der er strikket 4 stk. ærmer, de første 2 ærmer duede ikke, jeg har aldrig været med til noget ligende, ikke engang da jeg var helt nybegynder.... Men jeg har da lært, at jeg ikke skal sidde ved strikkemaskinen, når jeg ikke er helt frisk - men man er vel stædig!!
Min stædighed har nu fået denne cardigan færdig, for og bagstykkerne er strikket i uld, alpaca og viscose og ærmernes striber er 1 tr. højlandsuld, blandet med 1 tr. mohair. Farverne er inspireret af de skønne efterårsfarver, som naturen har været præget af de sidste mange uger....
Der er strikket 4 stk. ærmer, de første 2 ærmer duede ikke, jeg har aldrig været med til noget ligende, ikke engang da jeg var helt nybegynder.... Men jeg har da lært, at jeg ikke skal sidde ved strikkemaskinen, når jeg ikke er helt frisk - men man er vel stædig!!
Min stædighed har nu fået denne cardigan færdig, for og bagstykkerne er strikket i uld, alpaca og viscose og ærmernes striber er 1 tr. højlandsuld, blandet med 1 tr. mohair. Farverne er inspireret af de skønne efterårsfarver, som naturen har været præget af de sidste mange uger....
torsdag den 10. november 2011
Minus energi...
De sidste dage har der været lidt stille her på Hausfrau Dahl. Jeg har været drænet for energi... Det er som om, jeg er blevet tappet, for alt min energi, nogle må have stjålet min ellers så gode energi...
Jeg har dog, fået lavet lidt hver dag, men det er gået laaaangsomt, alt for laaaangsomt, efter min mening...
Men i dag, fik jeg mig taget sammen til at lave Diamboller. Emilie skulle have nogle piger med hjem fra skole, så syntes jeg, at det kunne være lidt hyggeligt, med en kop tea og en lun Diambolle, efter en lang skoledag. Det tror jeg også at de blev glade for, tilbage er nu, 3 ud af 12 stk. - så, bollerne smagte "De Damer"....
mandag den 7. november 2011
Chokolade kursus
I torsdags var vi 23 piger på chokolade kursus hos "Aalborg Chokoladen"
Aften startede med at ejeren, John Aslak Jensen fortalte om virksomheden og hvilke råvarer der bliver brugt til produktionen. Men vi kunne ikke tale os fra det - vi skulle selv igang med at lave den lækre chokolade.... John, havde udstukket marcipanen for os og gjort marcipanstykkerne klar på sølvbakker, så det var lidt mere overskueligt for os...
John, demonstrere hvordan hver enkelte stykke skulle laves, selv 2 flødeboller, skulle der laves... Jeg må nu bekende at "Aalborg Chokoladen" ser meget mere præsentabel og indbydende ud, end det jeg fik lavet - men smagen fejler ikke noget....
En sjov og anderledes pige aften - nu har vi ingen undskyld for ikke, at lave konfekt til jul....
www.aalborgchokoladen.dk
onsdag den 2. november 2011
Pakke dag....
Dagen i dag, er gået med at pakke alt mit maskinstrikke habengut ned... og hvor har man bare meget...
I weekenden skal jeg deltage i Netmaskernes "Strikkerefugium" på Designskolen i Kolding. Weekendens emne er "Struktur i strik", en materiale eksperimenterende weekend, hvor vi får lov til at bruge af Designskolens og Garnindkøbsforeningens mere specielle garner, såsom crepe-og krympegarner, plastik, metal, gummi, refleksgarn, bambus, papir, elastik, S og Z twistet garner og sikkert mange andre...
Endnu en spændende weekend som jeg ser frem til med spænding...
tirsdag den 1. november 2011
Cape
På weekendens pelskursus lavede jeg nogle "haler" i kaninpels. "Halerne" er lavet af en pelsstrimmel som er skåret op og tvistet med en boremaskine - en 1 cm smal pelsstrimmel kommer til at fylde en hel del mere, når den er blevet tvistet...
Den brune cape er nu brevet strikket og monteret. Capen kan bruges som den er eller styles op med "kaninhalerne".... Jeg har strikket et bånd, hvorpå jeg har syet "halerne" i forskellige længder på båndet. Til sidst har jeg monteret en pelshægt, så pelsen kan tages af når capen skal vaskes eller hvis man en dag ønsker at være lidt mere nedtonet... Ved at "kaninhalerne" ikke er fastmonteret på den strikket cape, kan den bruges på flere måder f.eks. over en skjorte, silketop eller en lille lækker kjole - mulighederne er mange...
mandag den 31. oktober 2011
Pelsgarn
Hjemme igen, efter en dejlig weekend, som stod i pelsens tegn...
Jeg havde ikke tilmeldt mig pelskurset, for at lære at sy en pelskrave, for dem har jeg syet en del af... eller få et færdigt produkt med hjem. Jeg havde tilmeldt mig, fordi jeg gerne ville lære, at lave pelsgarn som jeg kan bruge til at strikke med, pelskanter som kan monteres på strik, lære at farve bagsiden på pelsen, twiste en pelsstrimmel så den for mere fylde og mange andre teknikker som jeg kan bruge som strikker....
Jeg fik hvad jeg kom efter... der er nu skåret en kanin op i en 3mm. strimmel, i et langt stykke - vundet op i et krydsnøgle på 83 g. For at få de 83 g. skal man mange processer igennem, først skal skindet gøres vådt på kødsiden og spændes op, derefter skal det tørre (det tager ca. en dags tid), hvis bagsiden skal farves er det næste proces og det tager også noget tid om at tørre, derefter begynder opskæringen af den 3 mm. strimmel, som skæres i en lang strimmel, rundt og rundt på pelsstykket... den lange strimmel kom derefter i tørretumbleren, på koldt program lige til at tage alle de løse hår og til sidst vindes strimmelen op på krydsnøgleapparatet - og endeligt har man et nøgle pelsgarn... og pelsgarnet virker på grovstrikkeren... Strikkeprøven er strikket på grovstrikkeren hvor jeg har vævestrikket pelsgarnet ind og det giver en en fantastisk virkning.... jeg har glædet mig hele weekenden, at komme hjem og afprøve om pelsgarnet kun kunne strikkes på meget tykkepinde i hånden eller jeg kunne få det til at fungere i strikkemaskinen, det LYKKES...
fredag den 28. oktober 2011
Pelskursus
Jeg er nu klar til at drage mod Danmark, nærmere Roskilde - hvor jeg i denne weekend skal på Pelskursus....
Det er Lisbeth Møller som afholder kurset - "Pels tilbehør - lad det ligne en million" og det lyder jo ikke så dårligt... Der bliver mulighed for at arbejde med kraver, tørklæder, sjælevarmere, veste, muffedisser og meget mere. Lisbeth Møller er også medlem af Netmaskerne og jeg har derfor set nogle af de spændende teknikker som Lisbeth arbejder med i pels. Så, jeg ved allerede på forhånd at det bliver en meget inspirerende weekend...
www.modesign.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)