mandag den 31. oktober 2011
Pelsgarn
Hjemme igen, efter en dejlig weekend, som stod i pelsens tegn...
Jeg havde ikke tilmeldt mig pelskurset, for at lære at sy en pelskrave, for dem har jeg syet en del af... eller få et færdigt produkt med hjem. Jeg havde tilmeldt mig, fordi jeg gerne ville lære, at lave pelsgarn som jeg kan bruge til at strikke med, pelskanter som kan monteres på strik, lære at farve bagsiden på pelsen, twiste en pelsstrimmel så den for mere fylde og mange andre teknikker som jeg kan bruge som strikker....
Jeg fik hvad jeg kom efter... der er nu skåret en kanin op i en 3mm. strimmel, i et langt stykke - vundet op i et krydsnøgle på 83 g. For at få de 83 g. skal man mange processer igennem, først skal skindet gøres vådt på kødsiden og spændes op, derefter skal det tørre (det tager ca. en dags tid), hvis bagsiden skal farves er det næste proces og det tager også noget tid om at tørre, derefter begynder opskæringen af den 3 mm. strimmel, som skæres i en lang strimmel, rundt og rundt på pelsstykket... den lange strimmel kom derefter i tørretumbleren, på koldt program lige til at tage alle de løse hår og til sidst vindes strimmelen op på krydsnøgleapparatet - og endeligt har man et nøgle pelsgarn... og pelsgarnet virker på grovstrikkeren... Strikkeprøven er strikket på grovstrikkeren hvor jeg har vævestrikket pelsgarnet ind og det giver en en fantastisk virkning.... jeg har glædet mig hele weekenden, at komme hjem og afprøve om pelsgarnet kun kunne strikkes på meget tykkepinde i hånden eller jeg kunne få det til at fungere i strikkemaskinen, det LYKKES...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det der - DET er for VILDT!!! Og hold da op en effekt og en proces. Jeg så en udsendelse for et halvt år siden om Karl Lagerfelt og hans arbejde for Fendi. Her havde han kreeret en strikket pels, som var lys grå mink på fór siden og sovjet hermelin på ydersiden. Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg kunne stadig godt tænke mig at vide hvordan i al verden de har lavet det.
SvarSletMen det starter helt sikkert med en kæmpe produktion af noget meget kostbart pelsgarn og så en platin strik af en art. Det var fabelagtigt!
Glæder mig til at se dine prøver omsat til modeller.
KH
Mette