fredag den 16. juli 2010

Ferie klar


Så, er jeg ved at være ferie klar. Et nyt strikkeprojekt er gjort klar til ferien. Det nye projekt er Jo Sharps Sideways Top, hvor man strikker fra ærme til ærme i 2x2 rib. Garnet købte jeg i Liberty, London i april. Rowan havde lige lanceret det nye Amy Butler garn og det kunne jeg ikke stå for. Jeg vil lige sige at garnet lever op til Rowans kvalitet, men jeg brød mig ikke om Amy Butlers strik design. Der var for meget retro (70èr) efter min smag. Jeg købte 10 ngl. af Belle organic dk i farve 00017 en svag grå grøn nuance. Jeg fik startet i går aftes, garnet er dejligt blødt og nemt at strikke af.
Hvis jeg bliver træt af at strikke har jeg en god krimi med, den har ligget og ventet på mig i et par mdr. Jeg har ikke lige haft overskud til at læse på det sidste p.g.a flytningen men om få timer starter ferien og så må der læses og strikkes.....
Krimien er "Til Evig tid" af Craig Russel. Det er den 3. bog om Kriminalkommissær Jan Fabel som arbejder ved Hamburg politi. Så, det er meget sjovt at læse en krimi hvor man ved hvor bygningerne og gaderne ligger, også lidt mærkelig....
De 2 forgående bind er "Blodørn" og "Mord er ikke noget eventyr". Super godt skrevet og vildt spændende. Kan varmt anbefales!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar