onsdag den 29. september 2010

Literaturhaus Cafe

I dag skulle jeg mødes med Helle på Literaturhaus Cafe. Literaturhaus som er bygget i 1868 ligger ikke langt fra hvor jeg bor og om morgen når jeg går morgentur med Gertrud går vi forbi på vej ned til Alster Søen. Huset ser ikke ud af meget, ude fra, nærmest lidt moderne, så derfor bliver man meget overrasket over de meget skønne lokaler - og især lofterne er helt fantastiske! Der er lidt Wien`er stemning over salene og stedet. Meget hyggelig.... Literaturhaus har også en lille boghandel. Så, efter en dejlig gå tur langs Alster Søen kan man slutte af med et besøg på Literaturhaus.


Literaturhauscafé
Schwanenwik 38
22087 Hamburg

www.literaturhauscafe.de

mandag den 27. september 2010

Weekend i Danmark

I fredags kørte vi hjem til Danmark. Emilie skulle være sammen med hendes veninde Louise og da vi ikke skulle noget her i Hamburg, kunne vi lige så godt følge med.

Fredag aften da vi kom til Aalborg havde min søster og svoger inviteret på ost og rødvin der tilbragte vi nogle dejlige timer og fik set lidt Vild med Dans (vi ser det jo ikke i Hamburg, da vi ikke har danske kanaler..). Senere blev vi indlogeret på "Hotel Lund" - Aalborgs eneste selvbetjenings hotel. (Liselotte og Christian var ikke hjemme, så vi havde deres hus) Lørdag morgen stod vi op til en dejlig solskinsdag - en perfekt dag til lidt shopping i Aalborg.... Det blev til en lækker grå lammepels til en stor stol jeg har, Tiger habit til Lars, lidt The Organic Pharmacy, Caroline Flemmings nye kogebog, Rowan garn, gaver og værtindegaver. Ja, bilen var proppet!!! Kl. 13.00 skulle vi mødes med Hanne og Ole på "Den fede Ælling" til lidt frokost. Hvor vi spiste ude i dejlig solskinsvejr. Det var enormt hyggeligt. Kl. 17.00 hentede vi Emilie og Louise for at køre til Sæby hvor Mormor og Arne havde inviteret til middag. Ulla og Carsten kom også, så det blev en rigtig familiemiddag - rigtig hyggeligt. Søndag var vi inviteret til Brunch hos Anja og Jacob. De havde lavet det helt store brunchbord - der manglede ikke noget og for at det ikke skulle være løgn, sluttede vi af med Tiramisu Lagkage. Det blev til 3 dejlige timer med super mad og hyggelig samvær. Kl. 13.00 åbnede Ulla sin fodplejeklinik for Lars og jeg. Jeg kan jo ikke ligge på operationsbordet med fødder der ikke er gjort i stand.... Så, kl. 15.00 svævede Lars og jeg fra Ulla. Vi kørte derefter til Louise for at hente Emilie og Gertrud. (Louises lillesøster Sofie er meget Gertrud syg...., hun passer hende gerne) Der blev vi en times tid til "kaffe" og kage. Derefter vente vi næsen mod Hamburg....
Det var weekendens program, fra ikke at skulle noget, til at være fuldstændig booket op. Men vi har hygget, snakket og ikke mindst spist os igennem weekenden....  Vi har nydt det!! Tak for dejligt samvær!!

Oktoberfest


Torsdag aften havde Brunch Damerne inviteret til Oktoberfest. Vi skulle mødes på Hofbraeu an der Alster iført Dirndl.
Vi var i alt 8 piger og 2 af pigerne havde Dirndl på. De var meget fine. Der var gang i den, med tysk slagger musik og øl i massevis blev langet over disken. Menuen var selvfølgelig pølser med kartoffelsalat eller sauerkraut
Jer der kender mig godt, ved at jeg ikke er til dens slags, men det var en meget sjov og anderledes aften med indblik i tysk kulturliv.
Min menu - uhmmm

fredag den 24. september 2010

Tur til Neustadt

Gertrud og jeg var i går på tur til Schoen Klinik i Neustadt for at tale med lægen og narkoselægen. Til at fordrive ventetiden i Schoen Klinik havde jeg selvfølgelig taget strikketøjet med. Men nu er det jo sådan, at der er meget trafik og STAU i og omkring Hamburg, at der faktisk er meget ventetid i bilen også. Så, i går fandt jeg ud af, at når jeg holdt for rødt og i stau kunne jeg fordrive tiden med at strikke. Nu skal det jo ikke være det mest indviklet man tager med sig, men noget let som man ikke skal kigge for meget på - for man skal jo være opmærksom i trafikken....  Jeg blev overrasket over hvor meget jeg enligt fik strikket.....

Schoen Klinik, hvor jeg skal tilbringe 10-14 dage
Udsigt fra Schoen Klinik ud over Østersøen

onsdag den 22. september 2010

Morgenstund...

En meget smuk morgenstund ved Alster søen kl. 7.35. En kølig morgen med kun 3 grader, men med flot sol over byen. Gåturen i morges var en ren nydelse i forhold til de dage hvor der er HEL DAGS REGN....
I går blev vi ringet op af Schoen-Klinik hvor jeg skal have et nyt knæ den 4. november at de kunne operere mig allerede mandag den 4. oktober. Jamen det er jo snart.... Det har jeg nu sagt ja til, så nu får jeg travlt med gøre strikkeprojekter klar. Vi tager til Danmark i weekenden så, der skal købes blade ind. Den nye bog af Peter James ligger og venter og 12 nyhedsbreve fra Netmaskerne ligger ligeledes klar til at nærlæse... Det er jo med at have læsestof og strikketøj inden for rækkevidde, for jeg kommer nok ikke til at hoppe og springe de første par uger....

mandag den 20. september 2010

Round Scarf


Emilie har spurgt om jeg ville lave et rundt tørklæde til hende i koksgrå. Det er der blevet denne model ud af. Tørklædet er blevet populær og flere spørger hvor det er købt. 

Håndstrikket rundt tørklæde i super blødt mohair garn. Tørklædet kan vikles 3 gange omkring halsen som vist på billederne eller man kan nøjes med 2 gange, så sidder det ikke så tæt omkring halsen.

Findes i 3 farver varianter
Koksgrå, camel og marineblå.

Kan bestilles på touchbyhand@hotmail.com


fredag den 17. september 2010

GOT TO HAVE IT.....

Solen skinner i dag over Hamburg og der er lige kommet en pakke fra DANMARK. Jeg havde for blot 2 dage siden bestilt disse skønne støvletter og en lækker skjorte fra GOT TO HAVE IT (jeg har link til webshoppen ude i højre side). De har en fantastisk service og varerne har altid levet op til mine forventninger. Især disse støvletter fra A Pair i en lækker lys brun farve. De sidder fantastisk på foden og jeg har lige sættet de skal bruges til....  



torsdag den 16. september 2010

Cookies

Ja, man har godt nok overskud i hverdagen når man lige plejer surdejen, slår op til en ny omgang flute (bare en anden opskrift end den i tirsdags), laver en gang cookies fra Claus Meyers bagebog.... Ja, køkkenet har været i brug i dag. Jeg opdagede lige at der var 1 pakke smør, 1 plade chokolade, brun farin og æg, der kunne jeg jo lige få en potion cookies ud af. Jeg havde lavet "æseløre" ved opskriften da jeg fik Claus Meyers bagebog i foråret, men tit laver man det man plejer og får ikke afprøvet nye opskrifter. Siden jeg er kommet til Hamburg, har jeg sat mig for at få afprøvet nogle af alle de dejlige opskrifter og kogebøger som jeg har. Nu må vi se hvor længe det holder.....

tirsdag den 14. september 2010

"Julie & Julia"

Ved gennemgang af gamle blade fandt jeg en Julia Child opskrift på "Fransk Flute med sprød skorpe"
Amerikanske Julia Child blev udstationeret i 50 ernes Frankrig sammen med sin mand. Efter et stykke tid begyndte hun at interessere sig for Fransk kogekunst som blev hendes helt store passion. Det kom der nogle kogebøger ud af. Senere et halvt århundrede finder Julie Powells ud af at hun vil lave en af Julia Childs retter hver dag i et år, da hun starter dette projekt laver hun en blog om hvordan projektet forløber. Denne blog bliver enormt populær og udkommer i bogform. Ligeledes blev der sidste år lavet en film om de to kvinder og deres passion for Fransk kogekunst. En meget hyggelig film med en dejlig Meryl Streep i hovedrollen. På billedet ses mine Julia Child flute med sprød skorpe, uhm....

Surdej

I dag er der hel dags regn.... Så, der har lige været vejr til at gå i køkkenet og få sat gang i en surdej. Jeg har snakket og snakket om at jeg selv ville have lavet en surdej til rugbrød, men den skal jo plejes hver dag i en uge... så, kunne jeg starte på en surdej når jeg flyttede til Hamburg og nu to og en halv måned senere er det hermed gjort. Jeg elsker brød og især ristede rugbrød og det bliver jo nok himmelsk  når det er lavet helt fra bunden...
Jeg har lavet surdejen fra det nye Isabellas (man skulle tro jeg var betalt for at omtale blade...) er der et tema om rugbrød som er meget inspirerende....

mandag den 13. september 2010

Pilates

Oven på søndagens æbletærte skal der motioneres. Jeg har nu fået 5 cd med forskellige pilates programmer. Det er selvfølgelig ikke det samme som når Elena står og råber "skuldrene ned i baglommerne" eller være på et hold, men nu kan jeg gøre det så tit jeg har lyst.....
Jeg har fået afprøvet "Pilates med lille bold" på 45 min. varighed. Øvelserne udføres af 2 instruktører med hver sin sværhedsgrad og det fungere fint. Ligeledes fik jeg købt en pilates måtte fra Stella Mccartney, så nu er der ingen undskyldninger mere.....

søndag den 12. september 2010

Søndags kage

Uhmmm, Hausfrauen har lige lavet en Æbletærte til søndagskaffen..... Lars var i Københavns lufthavn i onsdags, så indkøbslisten med blade var lang. På bladlisten stod bl.a det nye Mad & Venner. Der i var der en opskrift på æbletærte med marcipan og kanel, den måtte jeg lige have afprøvet...
Vi har endnu ikke smagt den, men skøn ser den ud.

onsdag den 8. september 2010

Monster Bag

Jeg er gået lidt tilbage i gemmerne og fundet et mønster på Monster Bag, en taske som Touch by Hand lavede mange af, i starten af år 2000. Tasken hvor man kan have alt sit "Dame" tam tam i.....
Denne udgave jeg har lavet i dag, er håndstrikket i en super blød flerefarvet alpaca strikket sammen med en grå og en pudder farvet mohair garn, så tasken dermed også for et loddenet udseende. Tasken er monteret med et sæt skindhanke som jeg har bestilt hjem fra London.

mandag den 6. september 2010

Knit Night hos Mylys

Denne halskrave var mit strikke projekt til Knit Night som jeg var til fredag aften. Den er strikket i 100% Alpaca - SUPER blødt - som jeg havde købt for nogle uger siden. Strikket i perlestrik på pinde no. 10. Jeg havde valgt et projekt som var let at strikke da man også skal kunne snakke.....
Jeg kom til at sidde ved vinduet hvor butikkens blødest stol er at finde, Lucky Me.... og med et glas rødvin, kort tid efter kom der et par stykker mere og satte sig, og så gik snakken.... Knit Night var en super hyggelig aften og de 4,5 time var væk inden man fik set sig om. Jeg fik bl.a lært Heike at hækle en kant, udvekslet mailadr. og selvfølgelig købt lidt garn, det kan jo ikke undgås når man opholder i en garnbutik, garnet hopper jo på en......
Nu glæder jeg mig til at varme mig med halskraven.

torsdag den 2. september 2010

Luxus futter

Så, er Hausfrau Dahl klar til kolde tider.... I en butik "Just around the corner" så jeg disse LUXUS futter. Som I kan se er futterne lavet i gråt strik med snoninger, rulams såler, skind sider og en lille plyds pom pom. De stod der i vinduet og skreg efter mig..... De er super bløde at have på og så kan jeg holde mine små fusser varme når der bliver lidt koldere....

Begyndende Efterår

Vejret i Hamburg har de sidste dage været dejligt med høj luft og solskin, 18 grader og 18 grader nu, føles ikke som 18 grader som bare for en måned siden. Begyndende efterår, på den gode måde. Så, kan man nemlig få lidt uld på igen. Som mange ved, ELSKER jeg efterår og det er fordi jeg altid har syntes at tøjet er mere spændende, flot og elegant om efteråret, man er på en eller andet måde mere klædt på......
Så i weekenden blev jeg færdig med en bluse strikket på maskine. Bluse er strikket i merino uld blandet med lidt angora. Jeg har designet blusen helt enkelt, men så, for at give den lidt, valgt at strikke i 2 farver. Lysgrå i bund og camel i den øvereste del af blusen. Blusen havde premiere i går hvor jeg havde den på til min grå Tibetlams vest og grå bukser. Åååh, jeg nød det....