I fredags kørte vi hjem til Danmark. Emilie skulle være sammen med hendes veninde Louise og da vi ikke skulle noget her i Hamburg, kunne vi lige så godt følge med.
Fredag aften da vi kom til Aalborg havde min søster og svoger inviteret på ost og rødvin der tilbragte vi nogle dejlige timer og fik set lidt Vild med Dans (vi ser det jo ikke i Hamburg, da vi ikke har danske kanaler..). Senere blev vi indlogeret på "Hotel Lund" - Aalborgs eneste selvbetjenings hotel. (Liselotte og Christian var ikke hjemme, så vi havde deres hus) Lørdag morgen stod vi op til en dejlig solskinsdag - en perfekt dag til lidt shopping i Aalborg.... Det blev til en lækker grå lammepels til en stor stol jeg har, Tiger habit til Lars, lidt The Organic Pharmacy, Caroline Flemmings nye kogebog, Rowan garn, gaver og værtindegaver. Ja, bilen var proppet!!! Kl. 13.00 skulle vi mødes med Hanne og Ole på "Den fede Ælling" til lidt frokost. Hvor vi spiste ude i dejlig solskinsvejr. Det var enormt hyggeligt. Kl. 17.00 hentede vi Emilie og Louise for at køre til Sæby hvor Mormor og Arne havde inviteret til middag. Ulla og Carsten kom også, så det blev en rigtig familiemiddag - rigtig hyggeligt. Søndag var vi inviteret til Brunch hos Anja og Jacob. De havde lavet det helt store brunchbord - der manglede ikke noget og for at det ikke skulle være løgn, sluttede vi af med Tiramisu Lagkage. Det blev til 3 dejlige timer med super mad og hyggelig samvær. Kl. 13.00 åbnede Ulla sin fodplejeklinik for Lars og jeg. Jeg kan jo ikke ligge på operationsbordet med fødder der ikke er gjort i stand.... Så, kl. 15.00 svævede Lars og jeg fra Ulla. Vi kørte derefter til Louise for at hente Emilie og Gertrud. (Louises lillesøster Sofie er meget Gertrud syg...., hun passer hende gerne) Der blev vi en times tid til "kaffe" og kage. Derefter vente vi næsen mod Hamburg....
Det var weekendens program, fra ikke at skulle noget, til at være fuldstændig booket op. Men vi har hygget, snakket og ikke mindst spist os igennem weekenden.... Vi har nydt det!! Tak for dejligt samvær!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar