Jeg har i dag tilmeldt mig til Strikkefestival på Fanø. Jeg har aldrig været på Fanø så dermed slåer jeg flere fluer med et smæk... nemlig 2 maskinstrikkekurser, være sammen med andre strikkeglade mennesker, foredrag, fest og selvfølgelig få set "lidt" af øen (kan sige jeg har været der...).
Lørdag skal jeg deltage i kurset: Fokus på detaljerne.
Søndag skal jeg deltage i kurset: Strik kombineret med blonder, tyl, knapper, pels.
Da denne strikkefestival løber over nogle dage skal der jo bookes overnatning og det var lidt af en gyser...
De steder som Strikkefestivalen henviser til, var alt optaget og så måtte jeg jo begynde at ringe rundt til div. kroer, men alle steder meldte optaget!!! Så, endelig var der en meget sød "krofatter" der gav mig det tip, at jeg skulle prøve Dayz Fanø Bad og der var gevinst... nu har jeg lejet i lille ferie lejlighed bestående af entré, rummelig opholds- og spisestue, køkkenafdeling med bl.a. mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab samt soveværelse, badeværelse/toilet og fransk altan eller terrasse. Derudover er der to sovepladser på stuens dobbelte sovesofa. Ca. 45 m² til 4 personer.
Så, det bliver jo ren og skær LUKSUS.... jeg kan mærke at det bliver en meget god weekend...
Herligt Mette!
SvarSletJa, vi er flere familiemedlemmer, som også skal derover og bor i to sommerhuse - blandt andre Mette - min svigerdatter, som du jo har mødt og mig.
Hvem ved - måske ses vi.
Ja, det er herligt, jeg glæder mig meget til at deltage... Super at dig og Mette også deltager, så jeg håber at vi kommer til at mødes, det ville være hyggeligt. Er I meldt til festen lørdag aften? eller foredraget fredag aften?
SvarSlet