onsdag den 29. december 2010

Julen er over og tilbage er minderne om hygge, dejlig mad og sammenvær med familie og venner....
I dag har jeg modtaget denne skønne halskæde My Passion Magnolia Pink i porcelæn som jeg bestilte juleaften på www.kahlerdesign.com.
Emilie mener at jeg er den eneste der er så skør, at gå på webshops og handle JULEAFTEN.... Men jeg så kæden helt tilfældigt og syntes om den og måtte eje. Det bedste ved halskæden er at vedhænget er et USB stik, hvor genialt!!
My Passion kommer i en æske med 4 forskellige farver snore og My Passion findes i forskellige farver og varianter.

www.kahlerdesign.com. 

torsdag den 23. december 2010

Weihnacht

I går aftes blev jeg inviteret til J. S. Bach Weihnachtsoratorium I-III i Hauptkirche St. Nikolai. Weihnachtsoratorium er den mest populære af alle Bachs hellige vokalværker og en af hans mest berømte hellige værker. Det var en meget spændende julekoncert med Hamburgs bedste symfoniorkester med et meget stort blandet kor og 4 operasolister. De blev alle dirigeret af M. Hoffmann-Borggrefe som var meget levende og medfølende i stykkets 1.5 times opførelse. En fantastisk oplevelse som er svær at beskrive men skal opleves....

 Hausfrau Dahl vil hermed ønske alle en glædelig
                         Weihnacht

tirsdag den 21. december 2010

Dagens gang...

I dag kl. 9.30 fik jeg for første gang en ryg massage her i Hamburg. Jeg fandt ud af at min phys. havde ryg massage på programmet. Behandlingen var en kombination af varmebehandling og massage som var meget behageligt, samtidig med at det kunne mærkes når Jana gik i dybden.... så, det er bestemt ikke sidste gang at jeg prøver det.
Derefter stod det på en times træning i diverse maskiner. Jeg har et fast trænings programtil knæet jeg følger hver gang og det er HÅRDT arbejde... I dag kan man ikke sige "først yde, så nyde" det var bestemt "først Nyde, så YDE"
Hjemme igen og en kop Nespresso, direkte ind i blodårene, så energien igen kunne komme op og ringe.... og dermed få energi til at fordybe mig i noget nyt garn, jeg lige kom til at købe i går hos Mylys.... Malabrigo, Playa - super blødt garn og en meget spændende farvekombination. Jeg har nu fået strikket prøver og designet modellen, så alt er klar til at strikke modellen i morgen..... Det vil jo være dejligt med en ny bluse til julen..

søndag den 19. december 2010

4. søndag i Advent

Så, blev det 4. søndag i advent, hvordan kan en måned gå så hurtig???  4 dage til at købe de sidste julegaver og handle ind til julens spisegilde...
Emilies pakke var i dag en lille sag, hvad størrelse angår.... Pakken indholdt et  gavekort til hendes yndlingsbutik Urban Outfitters. Da det er blevet svære og svære at købe tøj til damen mente Santa Claus at et gavekort ville falde i god jord.... og det gjorde det......
I denne weekend har vi haft besøg af Emilies veninde Louise og hendes familie fra Aalborg. Så, der er blevet hygget, snakket, spist, kigget butikker og nydt julestemningen i Hamburg city.
 Vi var så heldige at Santa Claus havde bevilliget 2 ekstra gaver til advent, en til Louise og en til Sophie....

torsdag den 16. december 2010

Mærkelig dag...

Notes book af Christian Lacroix
I dag har det været en mærkelig dag. Dagen i dag, var dagen hvor jeg skulle til Neustadt og bevise at jeg kunne bøje mit knæ 110 grader. Men vejret ville noget andet.... I morgens var der ingen sne overhovedet i Hamburg, men alle skoler i Hamburg var lukket. Vi fandt ligeledes ud af at skolerne oppe ved Neustadt også var lukket, så nu var spørgsmålet så, skulle vi køre derop og kunne risikere at komme til at sidde fast i sneen??? og evt. tage flere timer om at komme hjem igen. Emilie ringede og sagde at den Internationale skole også var lukket p.g.a. sne - og der var ingen sne på det tidspunkt, meget mærkelig. I Danmark lukker vi da ikke skoler før der noget at lukke for!!!! Så, da alt lukkede omkring os, valgte vi at ringe og aflyse min aftale. Jeg fik en ny tid den 20. januar.
Dagen i dag er dermed gået med at vente og vente på den snestorm der skulle komme. I formiddags begyndte det så at sne her og der har sneet lige siden og der er kommet pænt meget.... Meeeen.... lukke skoler og andet inden der er kommet et eneste snefnug, det er da......
Bagsiden af Notes book
Lidt skønt at kigge på, denne en mærkelig dag... Billedet af den fine notes bog, som jeg købte i Liberty, London. Notes bogen er lavet i det fineste decopage af Christian Lacroix.

mandag den 13. december 2010

Christmas with the Olivers

Da vi var i London købte jeg Jamie´s madblad, "Jamie making you a better cook" ja, det er så spørgsmålet....
Bladet er proppet med spændende opskrifter og ideer til decembers madoplevelser. For mit vedkommende er der flere opskrifter som jeg gerne vil havet afprøvet, meeen om det lige bliver i december.....
I bladet fortæller Jamie bl.a. om hans sidste juleaften hvor de havde uddelegeret div. opgaver, en skulle stå for anden, en anden for saucen, en tredje for tilbehøret, de større børn kunne dække bord, o.s.v. Det er måske måden at gøre det på piger.... så, bliver ingen jule STRESSET.... og alle kan nyde den kommende højtid...

søndag den 12. december 2010

3. Søndag i Advent

Så, blev det 3. søndag i advent, som tiden da går....
Dagens gave indeholdt Grey`s Hvide verden complete seasons 1-5
4315 minutters spilletid.... jeg har allerede på fornemmelsen at vi ikke ser Emilie meget i juleferien....
Men indrømmet, jeg kan nu også godt lide at se et afsnit eller to, tre, fire, fem, seks, syv......

torsdag den 9. december 2010

Hverdag....

Så, er der hverdag igen med træning og atter træning....
Men jeg kan nu også se at det begynder at rykke. Jeg syntes at det har stået stille længe men så i tirsdag blev jeg målt til at kunne bøje knæet næsten 115 grader!!! Jeg havde været lidt bange for at London turen kunne sætte mig lidt tilbage men det var heldigvis ikke tilfældet.... og min deadlinie med 110 grader den 16. dec. er her med noget!!
Vi har i nat, her i Hamburg fået et lille lag pudder sne som har lagt sig smukt på træer og buske...

mandag den 6. december 2010

Loop Knitting

Lørdag eftermiddag var jeg i Loop Knitting i London. Loop er en af de førende garn butikker i London. Her kan man købe speciale garner som man ikke ser andre steder. Mange af deres garner er håndfarvet, i ikke særlige store partier. Butikken er i 2 etager og hyggelig vintage indrettet med hæklet plaider, puder, lampeskærme, gamle knapper, spændende bøger, o.sv. På en almindelig lørdag eftermiddag var butikken fyldt op og det var svært at komme rundt. Så man må konstatere at strikning  virkeligt er blevet populært......
Loop Knitting har en webshop - se under Skønne websteder

Billederne viser hjemkøbte garner og lidt inspiration fra butikken....









lørdag den 4. december 2010

London

Er lige vågnet op i London og klar til 2 hele dage, hvor der ikke er noget programlagt......
Vi tog flyet fra Hamburg til London i går aftes og efter diverse forsinkelser nåede vi frem til Grange Hotels, London. Trætte og sulten bestilte vi Roomservice, 2 x Clubsandwiches og noget varmt tea......
Vi vil starte med brunch på Le Pain Quotidien i Covent Garden. Et meget lækker økologisk cafe med hjemmebagt brød, laks, granola, frugt, kager, juice, chokolade smør pålæg og meget, meget andet......
Derefter vil vi tage en tur omkring The Organic Pharmacy, som ligger i Neal Street, Covent Garden. Der vil jeg lige forsyne mig med div. plejeprodukter....
Dagens højdepunkt bliver Loopknitting i Camden Passage, hvor jeg skal købe lidt "julegaver"(garn) til mig selv.... Der glæder jeg mig til at bruge et par timer i Garnmekka.....

onsdag den 1. december 2010

Hamburg Fashion Shows 2010

I aften har jeg været til mit første Fashion show i Hamburg. Modeshowet var arrangeret af Etage Eins, Stilwerk. Etage Eins sælger ikke gængse mærker men satser på "up coming" tyske designere. Modeshowet bliver afholdt over 4 aftener og hver aften viser 4-5 nye designer deres kollektioner frem, så der er ikke en, af de 4 aftener der er ens. Jeg havde lokket Lars med mig og vi havde en hyggelig aften i selskab med

Annette Rufeger, Hamburg
Silvia Bundschuh, Hamburg
Hannes Roether, Munchen
Magdalena Schaffrin, Berlin
Viktoria Von Der Osten, Køln

www.etage-eins.com

tirsdag den 30. november 2010

Kronhjort

Lidt nyt til min julesamling....

Hvert år skal der lidt nyt til, så i sidste uge købte jeg denne fantastiske Kronhjort.
Den stod og kiggede på mig når jeg gik forbi en blomster butik, som ligger på Papenhuder strasse, så til sidst måtte jeg overgive mig, for jeg kunne godt se at kronhjorten ville fungere sammen med de fine hvide træer fra Himmel und Erde.
Figureren er lavet af et specielt plastmateriale som ligner porcelæn.

mandag den 29. november 2010

Lakrids

Jeg er vild med lakrids og da jeg læste i et af de nye blade at Johan Bulow har lanceret en Christmas lakrids, skulle jeg da smage. Vi er så heldige at Lakrids by Johan Bulow forhandles nogle steder her i Hamburg. Christmas lakrids er kun lavet i begrænset mængde, 10000 dåser.... Jeg er så heldig at jeg har fået fat i et par dåser. Christmas Lakrids indeholder sød Johan Bulow lakrids overtrukket med hvid Belgisk chokolade. Kuglen har fået et twist af hindbær og lakridsen er farvet med perlemor, så flotte ser de ud og himmelsk smager de.....

søndag den 28. november 2010

Advent

1. søndag i advent.... er det til at forstå! Så, er nedtællingen til juleaften begyndt.....
Billedet viser Emilies adventsgave. Hun havde ønsket sig et Round Scarf i camelfarvet, og det har jeg selvfølgelig strikket til hende. Nu mangler jeg bare at finde på 3 adventsgaver mere... Men det er jo også lidt hyggeligt at gå og finde på og have lidt hemmeligheder... 

fredag den 26. november 2010

Himmel und Erde

"Just a round the corner" ligger en Cafe og Blomster butik. Himmel und Erde har de sidste 14 dage haft midlertidig nedlagt cafeen for at lave Advent/juleudstilling. Udstilling er meget spændende og anderledes - lidt a la Tage Andersen, men med et lettere udtryk. I den del hvor der normalt er cafe, står der en f.eks. en Chaiselong som de har belagt med en form for hvide lammeøre som er lagt lagvis så det ligner Brocadestof, ovenover hænger der i chaiselongens længde hvide Amarylis ned fra loftet, SUPER FLOT!! Ligeledes har de lavet hvide træer (billedet) som findes i 3 forskellige størrelser. Dem kunne jeg ikke stå for så, jeg har bestilt 1 lille og 1 i mellem størrelse (det største træ kan I ikke se, da jeg ikke kan få det med på billedet). De hvide træer passer ind i "Snedronningens Jul" som jeg holder mig....
Udstilling slutter i morgen, lørdag og der kan jeg hente de ting jeg har bestilt.
Så, i morgen skal der laves "Adventskrans" og hygges lidt op...
PS. Jeg har også bestilt nogle lysestager....


Sne...

Så, kom sneen til Hamburg.... Jeg syntes altså det er for tidligt! Det er jo ikke ret lang tid siden at sneen forlod os sidst, syv en halv måned siden....
Sidste vinter sidder stadig i mig, med alt det tøj man skulle iklædes for at gå tur med Gertrud og der skulle skovles sne på fortovet.... Ja, nu skrev jeg lige fortov, det har jeg jo ikke MERE, nu sidder jeg på 3. sal og det er ikke mig der skal rydde fortov.... Så, det kan jo godt være at det bliver en skøn vinter alligevel....

torsdag den 25. november 2010

Forkælet.....

Jeg er blevet lidt forkælet i dag....

"Just a round the corner" ligger Terpsi, en tøjbutik. Der var jeg i går for at købe et par bukser som de havde skaffet hjem til mig og da jeg går ud fra butikken ser jeg, at de har denne skønne pels jakke/cardigan i chokolade brun i vinduet. Den har rumsteret i mit hoved lige siden, det må jo være et tegn.....eller hva`
I dag da jeg var til træning med mit knæ fik jeg den glædelig nyhed at jeg kan bøje mit knæ 100 grader (jeg har en deadline der hedder 110 grader inden den 16. dec. ellers skal jeg i narkose igen og lægerne vil der "knække" mit knæ sammen). Jeg har arbejdet hårdt for dette resultat og da der blev målt i dag og min phys. sagde 100 grader,  jublede jeg!! Derfor skulle jeg forkæles lidt i dag....

tirsdag den 23. november 2010

Pakker fra Danmark

Da jeg kom hjem i dag stod der 2 pakker fra Danmark.
Den ene pakke var fra Handknitting by Slavi, der havde jeg bestilt 500 g. Cascade 220 Navy, 500 g. Cascade 220 Olive Heather, 500 g. Cascade 220 Charcoal Grey, 50 g. Cascade 220 Black, 1 bog "60 Quick Knits" og Designer Knitting - Holiday 2010.
Den anden pakke var fra Sommerfuglen, der havde jeg bestilt flg. bøger "Strik Naturligvis", "Amimono", "Mønsterstrik Ret & Vrang", "Vendestrik" og "Strikketøj".
Ja, noget af en sending.... Men tidspunktet for pakkernes ankomst kan ikke passe bedre, Lars er ude og spise med nogle Spaniere i aften, Emilie kommer hjem senere i aften. SÅÅÅÅÅÅÅ, jeg kan fordybe mig i ovenstående med god samvittighed......

mandag den 22. november 2010

Lidt til lager....

Fredag aften kl. 18.09 ankom jeg til Mylys Knit Night. Til min store fortrydelse var den bedste stol (den er polstret) optaget, øv
Der var altså en der også havde udset sig stolen og hun var kommet endnu tidligere end mig.  Nå, men jeg manglede noget mohair garn og gik derfor på opdagelse på garn hylderne. Der fandt jeg en ny kvalitet fra Schoppel Wolle, Cashmere Queen som består af 35% cashmere, 45% merino wool og 20% silk. Når man ser garnet ligner det et hør/silke kvalitet men når garnet bliver strikket op kommer uld og cashmere frem og garnet fremstår lodden.... Garnet strikkes på pind nr. 3.5-4.5 og koster 89,- kr. pr. 50 gr. Jeg har endnu ikke bestemt en model til garnet - men det er altid rart at have noget lækker garn på lager.....
Da jeg var færdig med mit garnkøb var lykken med mig, "min" stol var blevet ledig, så der sad jeg i hele 4.5 time og strikkede, snakkede, spiste og drak rødvin, det er hvad jeg kalder en hyggelig fredag aften....

søndag den 21. november 2010

Morgenture igen

Så, er jeg så småt begyndt på mine morgenture igen...
I går gik Gertrud og jeg vores sædvanlige tur som vi gik inden knæ operationen på 2,3 km. og jeg må sige at kroppen var lidt træt da vi kom hjem... I dag har vi gået en anden tur og nok lidt kortere, for jeg er ikke så smadret i dag. Men hvor er det skønt at kunne komme ud og nyde morgenstunden og bare det at gå ture igen, det nyder jeg....
Stemningsbillede fra morgenturen

fredag den 19. november 2010

Knit Night

Så, er der Knit Night igen.... Disse strikke aftener er blevet så populære at en gang om måneden ikke rækker. Mylys har derfor besluttet at prøve at afholde Knit Night hver anden uge. De sidste gange har der været mange strikkere som er gået forgæves, der har ikke været pladser nok. Så, det varmer en strikkeres hjerte, at der er andre ligesindet derude.....
Billedet viser en lille jakke med 3/4 ærme og læg i ryggen. Jakken er strikket i perlestrik. Garnet er 1 tr. grå og 1 tr. lysbrun Cascade strikket sammen så det for et tweed look.

torsdag den 18. november 2010

40 is the new 20

En af mine gode veninder fylder 40 år i dag så derfor vil jeg trøste Charlotte med dette billede....
Alder er noget mærkelig noget, hver alder har heldigvis noget specielt over sig - man finder sig tilrette på en eller anden måde, idet årti man nu er landet i.  Nu er jeg selv halvvejs i 40`erne og jeg syntes at der er kommet en slags ro over en, nu er man ved at kende sig selv.... men så kommer der jo et nyt årti, 50`erne  og hvad byder de på ????? og en ny T-shirts "50 is the new 20"

tirsdag den 16. november 2010

Recycled Jakke

Et af mine strikke projekter fra jeg var indlagt med knæet. Jakken er strikket i Purelife Renew fra Rowan. Et garn der er blevet fremstillet af genanvendt uld som stammer fra usolgte varer, brugte beklædningsgenstande og spild fra væve/spinne produktion. En lidt sjov ide og en god måde at genanvende vores overforbrug på. Garnet er blevet til et super tweedgarn som har en flot struktur. 
Jakken er glatstrikket lige op og ned med perlestrikket kanter. Jakken er lukket med et par store tryk knapper og jeg har valgt et læderbælte til taljen fremfor et strikket bælte da det giver et mere moderne look.....

mandag den 15. november 2010

Hamburg Shopping site


http://www.abendblatt.de/shopping-hamburg/

Hamburger Abenblatt har fået en shopping site hvor stilekspert Uschka Pittroff viser og fortæller om gode shopping steder i Hamburg. Ligeledes skriver hun om tendenser og mode. Shoppingen site er på tysk men skal man en tur til Hamburg for at shoppe, kan man lige kigge forbi denne site for at få lidt inspiration til hvor man skal gå hen og shoppe....

søndag den 14. november 2010

Søndags hygge....

Så, er der dømt søndags hygge.....
Det var meningen at der skulle bages en chokolade tærte i dag, men det blev til chokoladeboller og varm chokolade i stedet. Heller ikke så dårligt, på sådan en regnvejrssøndag i Hamburg.....

Hue

Hue, jeg har ellers altid sagt at jeg ikke ville have noget på hovedet, men jeg har ændret holdning efter at mit hår er nu blevet lidt længere, så syntes jeg bedre at jeg kan bruge en hue. Huen har jeg strikket i økologisk uld Pura Lana fra Gepard garn på strømpepinde no 4 og 3,5. Huen er dejlig varm og så dækker den morgenhåret... Efter lidt overtalelse har jeg fået Emilie til at stå model for mig....
I går fik jeg en hue mere færdig, strikket i lys grå Lucca garn, så det er en lille hurtig sag at strikke....

lørdag den 13. november 2010

Strik bluse

Nu har jeg endeligt fået taget et billede.... Blusen er strikket i 1 tr. Lucca, 2 tr. 28/2 uld og 1 tr. mohair på pinde no 7. Jeg kan godt lige at blande forskellige garner for på den måde at skabe mit eget look, både med kvalitet og udseende. Blandingen blev super blød og varm. Forleden da jeg var ude at købe vinterstøvler, var jeg så heldig at finde skjorten som lige passer i farven til den strikkede bluse og mange andre ting i min garderobe.... og bl.a mine fantastiske støvletter som står og venter på at mit knæ har lyst til at gå med dem..... (de har desværre slet ikke været ude at spadsere endnu)

torsdag den 11. november 2010

MADMEN

Så, er vi røget med på MADMEN vognen.... Vi har købt 3 sæsoner af den amerikanske succes tv-serie. Serien foregår i 1950-60 erne og handler om storrygende reklamemænd på Madison Avenue i New York. Det kreative team i reklamebureauet Sterling Cooper fremtryller kampagner for alt fra flyselskaber til sodavandsis, mens de indtager ufatteligt mange cigaretter og drinks både i og uden for arbejdstiden, ligesom de har affærer hvor hverken mænd eller kvinder skyer nogen midler, når det glæder succes. Man skriver om at MADMEN minder lidt om vores egen MATADOR der også var samfundsanalyse forklædt som underholdning der fortalte den store historie gennem de små. Ligeledes ses nogle af de store modehuse som Prada, i dette efterår har taget tendensen fra serien op med strutkjoler og hvepsetalje.
Vi har nu set 2 afsnit og det tegner lovende, men hold fast hvor man drak og røg i 1950-60 erne......

tirsdag den 9. november 2010

Vinter boots...

I dag fandt jeg endelig et par lækker vinter boots til fritidsbrug. Jeg har længe været på jagt efter nogle støvler som jeg kunne holde varmen i når jeg er ude og gå med Gertrud. Enten har de været for kolde, grimme, klodset - eller nærmere sagt ikke lige været min stil. Derfor var det en fryd at stikke mine bitte små fødder i disse dejlige støvler som er en kombi af vinter-og gummistøvle. De kan holde vand og sjap ude, sidder godt på min fod og støvlerne er foret med lammepels..... ja, mere kan man ikke forlange..... Støvlerne er købt i Outdoor Szene i Winterhude, Hamburg.
www.outdoorszene.de

søndag den 7. november 2010

Weekend

Lige hjemkommet fra en weekend i Danmark. Vi skulle til hjem til min svigerfars 75 års fødselsdag som skulle holdes på Utzon i Aalborg. Det var en meget hyggelig komsammen med dejlig mad.
Vi nåede også lige 2 x brunch med gode venner, frisør og div. indkøb af blade, the og endnu et stk. lammepels og som det ses på billedet er Gertrud meget glad for vores nye indkøb.... Jeg har nu 2 stk. lammepels som er anbragt i henholdsvis en stor stol og en chaiselong. Stuen er nu blevet vinter klar.....

mandag den 1. november 2010

Hjemme igen

Endelig blev det fredag morgen kl. 8.00 hvor jeg blev udskrevet. De ville gerne at jeg blev 1 uge mere, men heldigvis viste røntgen billedet at alt var som det skulle være og at jeg kunne flexe mit knæ 90 grader. Så, jeg har virkelig lagt meget energi i træningen for netop at opnå dette resultat. Det har været en meget lang måned for mig så, det var en stor lettelse at komme hjem. Ude godt men hjemme bedst.....
Efter så lang tid hjemme fra var mit håndstrikke garn lager ved at blive lidt tynd, så lørdag måtte min private driver køre mig ud efter lidt garn til weekenden. Dejligt.... Resten af lørdagen gik med at strikke prøve og designe model. Søndag kom jeg i gang med at strikke modellen og vups, inden jeg skulle i seng var forstykket færdig.... jeg må været kommet i skrap strikke træning.... I dag mandag er jeg ikke nået så langt men dagen er jo ikke omme endnu. Foruden at strikke går dagene med fortsat at træne knæet, så der bliver cyklet, trænet på en stor pilates bold og øvelser på gulvet. I dag har jeg været ude at gå en pæn tur. Onsdag starter jeg til Kranken gymnastik og lymfemassage, så bliver jeg holdt lidt i ørerne med træningen....

søndag den 24. oktober 2010

Skøn weekend

Jeg var vist lidt hurtigt til at skrive at jeg var på banen igen. Men netværket på Reha er lig med nul....
Det vil også sige at min mobil går meget svagt igennem. Så, jeg må sige at jeg er fuldstændigt afskåret fra omverden, det er vel nærmest som at gå i kloster....
Minimalt med mad, ingen alkohol, ingen informationer fra omverden, ingen sex, men masser af tid til at tænke indad og selvfølgelig masser af tid til at strikke. Pindende er rødglødende, jeg sidder i venteværelset og strikker og når nogle spørger til mit strik, siger jeg - it kills the time and it kills the pain..... for når jeg strikker tænker jeg ikke så meget over tiden og jeg tænker heller ikke på smerterne.  Foreløbig er det blevet til 4 færdige projekter.
I denne weekend har jeg været hjemme på weekend, det har været skønt at være hjemme i sine egne omgivelser. I dag søndag har der været rigtig efterårs vejr med regn og rusk lige en dag til boller og kakao og selvfølgelig en gang cookies, så der er blevet råhygget i vores lille hjem.....
Jeg skal snart til Neustadt igen og efter vores egen plan er min sidste dag på Reha fredag. Det går heldigvis godt fremad med mit knæ, så nu tager jeg de sidste 5 dage - nu er der til at se en ende på mit "klosterophold". Nyt fra Hausfrau Dahl bliver nok først næste weekend. Så, starter mit liv i Hamburg igen.....

mandag den 11. oktober 2010

På banen igen....

Så, er Hausfrau Dahl på banen igen, efter at have ligget underdrejet i en uges tid. Mandag d. 4. oktober fik jeg opereret et nyt knæ ind og jeg må sige at det har været en uge på godt og ondt.... og det onde vil jeg ikke skæmme denne side med....
Jeg har fra 2. dag efter operationen skulle bruge knæet og især denne meget specielle knæmaskine er jeg meget gode venner med. Mit ben bliver lagt på en skinne og foden fikseret, så langsomt bliver benet bøjet og derefter strækket ud igen i 30-45 min. Maskinen bliver justeret så knæet bliver mere og mere bøjet for hver dag..... Men, smart at man kan ligge og dyrke motion uden at få sved på panden.... og i har sikket gættet at jeg kan ligge og strikke samtidig med at jeg bliver genoptrænet, SMART
Jeg kan mærke at det går frem for hver dag og dermed lysner også mit sind. De sidste 2 dage har Lars haft Gertrud med og vi har gået en dejlig lang tur lige ud til Østersøen. Læg venligst mærke til på billedet, de smarte støtte strømper, som har har en lille fin detalje som måske kunne give strømpe strikkere lidt inspiration, til når der skal luft til tæerne....

søndag den 3. oktober 2010

3. Knit Night

Fredag den 1. Oktober var jeg til min 3. Knit Night hos Mylys. Jeg var ikke rigtig i humør til at tage afsted, men tog mig sammen og det er jeg glad for at jeg gjorde. Det var endnu en meget hyggelig aften og da det nu er 3. gang jeg har været til Knit Night er jeg også begyndt at kende nogle af pigerne. De er meget søde til at snakke engelsk med mig og så sniger der sig nogle tyske ord ind, hist og pist, så må vi bare håbe at de hænger fast på et eller andet tidspunkt....
Denne aften var der endnu flere strikkere der var mødt op og alle stole og steder man kunne sidde, var besat. De er derfor nu begyndt at tale om at holde Knit Night 2 x om måneden, super...
Til denne Knit Night havde jeg forberedt mig på at strikke denne Snood ( halskrave) i et spændende ret og vrang mønster. Kraven er strikket i Artesano 50% alpaca og 50% uld + 1 tr. Rowan Kidsilk på pinde 7. Kraven strikkede jeg færdig lørdag morgen og fik den afprøvet på lørdagens gåtur. Kraven fungere rigtig fint i brug.

onsdag den 29. september 2010

Literaturhaus Cafe

I dag skulle jeg mødes med Helle på Literaturhaus Cafe. Literaturhaus som er bygget i 1868 ligger ikke langt fra hvor jeg bor og om morgen når jeg går morgentur med Gertrud går vi forbi på vej ned til Alster Søen. Huset ser ikke ud af meget, ude fra, nærmest lidt moderne, så derfor bliver man meget overrasket over de meget skønne lokaler - og især lofterne er helt fantastiske! Der er lidt Wien`er stemning over salene og stedet. Meget hyggelig.... Literaturhaus har også en lille boghandel. Så, efter en dejlig gå tur langs Alster Søen kan man slutte af med et besøg på Literaturhaus.


Literaturhauscafé
Schwanenwik 38
22087 Hamburg

www.literaturhauscafe.de

mandag den 27. september 2010

Weekend i Danmark

I fredags kørte vi hjem til Danmark. Emilie skulle være sammen med hendes veninde Louise og da vi ikke skulle noget her i Hamburg, kunne vi lige så godt følge med.

Fredag aften da vi kom til Aalborg havde min søster og svoger inviteret på ost og rødvin der tilbragte vi nogle dejlige timer og fik set lidt Vild med Dans (vi ser det jo ikke i Hamburg, da vi ikke har danske kanaler..). Senere blev vi indlogeret på "Hotel Lund" - Aalborgs eneste selvbetjenings hotel. (Liselotte og Christian var ikke hjemme, så vi havde deres hus) Lørdag morgen stod vi op til en dejlig solskinsdag - en perfekt dag til lidt shopping i Aalborg.... Det blev til en lækker grå lammepels til en stor stol jeg har, Tiger habit til Lars, lidt The Organic Pharmacy, Caroline Flemmings nye kogebog, Rowan garn, gaver og værtindegaver. Ja, bilen var proppet!!! Kl. 13.00 skulle vi mødes med Hanne og Ole på "Den fede Ælling" til lidt frokost. Hvor vi spiste ude i dejlig solskinsvejr. Det var enormt hyggeligt. Kl. 17.00 hentede vi Emilie og Louise for at køre til Sæby hvor Mormor og Arne havde inviteret til middag. Ulla og Carsten kom også, så det blev en rigtig familiemiddag - rigtig hyggeligt. Søndag var vi inviteret til Brunch hos Anja og Jacob. De havde lavet det helt store brunchbord - der manglede ikke noget og for at det ikke skulle være løgn, sluttede vi af med Tiramisu Lagkage. Det blev til 3 dejlige timer med super mad og hyggelig samvær. Kl. 13.00 åbnede Ulla sin fodplejeklinik for Lars og jeg. Jeg kan jo ikke ligge på operationsbordet med fødder der ikke er gjort i stand.... Så, kl. 15.00 svævede Lars og jeg fra Ulla. Vi kørte derefter til Louise for at hente Emilie og Gertrud. (Louises lillesøster Sofie er meget Gertrud syg...., hun passer hende gerne) Der blev vi en times tid til "kaffe" og kage. Derefter vente vi næsen mod Hamburg....
Det var weekendens program, fra ikke at skulle noget, til at være fuldstændig booket op. Men vi har hygget, snakket og ikke mindst spist os igennem weekenden....  Vi har nydt det!! Tak for dejligt samvær!!

Oktoberfest


Torsdag aften havde Brunch Damerne inviteret til Oktoberfest. Vi skulle mødes på Hofbraeu an der Alster iført Dirndl.
Vi var i alt 8 piger og 2 af pigerne havde Dirndl på. De var meget fine. Der var gang i den, med tysk slagger musik og øl i massevis blev langet over disken. Menuen var selvfølgelig pølser med kartoffelsalat eller sauerkraut
Jer der kender mig godt, ved at jeg ikke er til dens slags, men det var en meget sjov og anderledes aften med indblik i tysk kulturliv.
Min menu - uhmmm